
Lars Nørby Johansen
adm. dir. Falck A/S
Portrætter // Artikler // Tekst // Storytelling
Det er en fornøjelse at fortælle… og en glæde at møde et menneske, der vil tale.
Portrætinterviews er en favoritdisciplin. Historier, omdrejningspunkter, prægninger – dem elsker jeg at finde frem og spørge ind til, i håb om at give modtageren, læseren et indblik, en forståelse, og en tilskyndelse, måske.
– Kommunikativt virker det kun, hvis modtageren bliver motiveret. Så det er opgaven, altid.
Mit første interview var med Lars Nørby Johansen, adm. dir. i Falck A/S i 1998.
Som topchef i den nyligt børsnoterede rednings- og sikringskoncern fik han forklaret, så selv en studerende kunne forstå det, hvorfor der måtte tjenes penge på redning og sikring. Og han fik beskrevet, hvordan medarbejderne så ‘det røde’ i hverdagen, og direktionsgangens folk så ‘det blå’ i horisonten, i den – i sluthalvfemserne, stærkt ekspanderende virksomhed Falck A/S, der siden blev til det internationale, verdensomspændende Group4Securicor.
– Det hører med til historien, at jeg intet havde på båndet, da jeg kom hjem fra interviewet. Så, jeg måtte sætte min lid til mine gamle sekretærkompetencer. Jeg har skrevet et hav af referater – så citater og artikel kom hurtigt på blokken, og 11-tallet var hjemme til eksamen i Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet.
Siden har jeg interviewet forskere, beboere i den almene boligsektor og en god stribe billedkunstnere og kulturpersonligheder. – Heldigvis er ‘storytelling’ en disciplin, som kan føre til mangfoldige indslag.
Sig til, hvis du har en historie, jeg skal fortælle…
Artikler og publikationer
Kunstnersamtaler og interviews – se www.komkunst.dk/artiklerpublikationer
Hellmet between peace and war, malerier af Külli Suitso, portrætartikel samt sproglig redaktion på katalog.
Artikler i FSBs beboermagasin 2008-2012 – bl.a. Netværk nytter på Bispebjerg, Hvad skal vi spise i aften, Nordhavnen – by så det batter, Kunsten går helt ind i kroppen – byvandring med Kirsten Dannesboe i FSBs beboermagasin nr 01/2009 – og mange flere…
KOMWORK.dk – ord til handling // 29 64 92 21